Af Mads Kastrup
I går lignede Parken i København en byggeplads på Øresundsforbindelsen. I aften går megastjernerne Pink Floyd på scenen i den største koncert-produktion, der nogensinde er set og hørt i Danmark. Hvad det betyder i tal, fremgår af listen på denne side, der fra ord til anden er gengivet fra Pink Floyd-turneens “drejebog”.
Pink Floyd started sin Europa-tunré 22. Juli i Lissabon, Portugal. Tre Boing 747 fragtfly transporterede sceneudstyr til Europa fra USA, et enkelt fly af samme type transporterede bandet med musikere og instrumenter. Bandet udsolgte 59 koncerter i 48 byer i USA, spillede for 3 millioner mennesker i alt og indtjente godt 600 millioner kroner i løbet af foråret og sommeren. Der kalkuleres med samme størrelsesorden i Europa. Koncerten i Parken er den 19. på Europa-turneen. Der ventes 48.000 tilskuere.
Generelt
- Et personale på over 200
- Over 500 ansættes lokalt pr. show til stilladsarbejde, sikkerhed og catering.
- 55 lastbiler
- 3 stålkonstruktioner der kan slås ud. Hvert system transporteres på en stor trailer
- 250 tons stål til hvert system
- 3 dage til at opbygge scenekonstruktion
- 18 timer til at installere teknik og lyd
- 7 timer til at nedtage teknik og lyd
- 2 dage til at nedtage scenekonstruktion
- Scenen er 55 m bred og 22 m høj
- 8 turné-busser til personale
- 1 privat jet-fly til band med selskab
- Pris for design og levering af scene: 3 millioner dollars
Lyd
- Nyt lydsystem fra firmaerne Turbosound og Britannia Row, kaldet “Flashlight system“
- 300 højttaler-kabinetter
- 3 Delay systemer (højttalere hængt op ude over publikum, så også de bagerste kan høre, red.)
- Hver lastbil fragter sin maksimale vægt
- 200 lydkanaler
- Quadrofonisk system på 100.000 watt
Lys
- 6 lysfirmaer benyttes
- 270 vari-lights (fjernstyrede spots, der kan dreje i alle retninger, red.)
- 36 Mark IV telescans
- 12 Obie xescans
- 4 Gladiator følgespots
- 4 Wynne Wilson “Dalek” lights
- 2 vandkølede Oxford ACL45 laser-systemer
Forplejning
- Morgenmad, frokost, aftensmad
- Ved hvert måltid tilbydes to slags kød, fisk og et vegetar-måltid (kun 15 vegetarer på turné’en), fire slags budding.
- Omkring 220 bespises på koncert-aftnener. Der købes friske varer dagligt, stort ind hver anden dag.
- 8 kokke, inklusiv diætekspert
- 1 køle-lastbil
- 35 kilo kød på koncertdage
- 20 brød pr. dag, så personale kan smøre efet brød
- Knap 230 liter mælk pr. dag
- 135 liter piskefløde hver 3 dag
- 1000 æg om dagen
- 1200 te-poser om dagen
- 2 kasser salat om dagen
- 1000 dåser læskedrik om dagen
- 25 kasser morgenmad (gryn, cornflakes, red.) om dagen
- 2 kasser bananer
- Uspecificeret antal liter mineralvand om dagen
- Uspecificeret antal liter oliven-olie (jomfruolie) om dagen.